Til forsiden

Parketinformation

Er du til trægulve?

Trægulve er velegnede til de fleste af boligens rum. Det er stærkt og findes i mange forskellige træsorter. Uanset om det er et lakeret eller olieret gulv, kan det slibes og derved blive som nyt igen.

 

Massive trægulve - eller parket

Der skelnes mellem massive gulve og lamelparket. Parketgulve er opbygget af 3 lag træ med fiberretningen på tværs af hinanden. Træets tendens til at arbejde reduceres på denne måde med 70%. resultatet er et stabilt allergi- og rengøringsvenligt gulv. Der er ingen forskel på hvor mange gange et massiv gulv og et parketgulv kan slibes. Ved korrekt vedligeholdelse kan gulvet holde i mange år, uden at en slibning bilver nødvendig.

 

Hvilken tykkelse skal du vælge?

Trægulve til såkaldt "svømmende lægning" dvs. helt uden fastgørelse, findes i tykkelser fra 7 mm til 15 mm. De kraftigeste gulve kan slibes lige så ofte som et massivt gulv. Et 10 mm gulv lidt færre gange, og de helt tynde gulve kan kun slibes i lakken og genlakeres. Til gengæld er de lettere at tilpasse eksisterende dørtrin mm. Nogle af de tynde gulve er med ekstra hårdt mellemlag, der dæmper stød og slag og gør gulvet slidstærkt.

 

Sådan måles slidstyrken på et parketgulv

Der er forskel på de forskellige træsorters hårdhed og dermed modstandskraft over for mærker. Hvor hårdt et gulv er måles i Brinell-værdi. Dette måles ved at en 10 mm stålkugle trykkes ned mod gulvet med en belastning på 100 kg. Det tal man kommer frem til er Brinell-værdien og denne kan aflæses i en tabel, og denne kan være nyttig at have i baghovedet, når der vælges gulv.

 

Brinell-værdier

 

Træsort Oprindelse Brinell-værdi
Bøg Europa 42
Eg Europa 42
Ahorn Canada 42
Ahorn Europa 30
Ask Europa 42
Valnød Nordamerika 26
Kirsebær Nordamerika 37
Birk Europa 32
Merbau S-Ø Asien 49
Wenge Østafrika 54
Teak S-Ø Asien 67
Fyr Europa 22

 

Vore leverandører anvender kun træ, som ikke er truede træsorter!

Seneste nyt

 

Ny hjemmeside
Vi har fået ny hjemmeside fra Danaweb, håber i kan lide den.

 

 

1982 - 2012

30 års jubilæum  -

det skal fejres med masser af gode jubilæums-tilbud i hele år 2012

 

 

 

 

 

Tæppehallen | Rugårdsvej 104 | 5463 Harndrup | Tlf. nr.: 23 45 64 88 | taeppehallen@taeppe-hallen.dk