Pletnøgle til kunststof tæpper.​

1. Fjern først løst snavs:

​Ved friske pletter fjernes først løse rester, og spildt væske opsuges med en tør hvid klud eller køkkenrulle uden farve. Man skal ikke gnide, men duppe pletten væk. Indtørrede eller koncentrerede pletter behandles først med en børste og støvsuger.

2. Opløs med lunkent vand:

Lunkent vand - uden sæbe, vaskepulver, opvaskemiddel eller lignende - er næste skridt. Dup forsigtigt området med en våd klud, og opsug derefter så meget af væden som muligt ved at "duppe" efter med en tør klud. Drys herefter kartoffelmel på og lad det tørre i et døgn, inden det støvsuges op.

3. Brug Ege pletfjerner:

Hvis vand ikke er nok til at opløse pletten, må man gå videre med en pletfjerner. For at pletten ikke skal spredes yderligere eller opstå på ny, skal midlet fjernes igen ved "dupning" med rent vand og opsugning med ren, tør klud.

4. Brug specialmidler:

Nogle plettyper kan ikke fjernes med almindelig pletfjerner, de kræver et special pletfjeringsmiddel. Prøv pletfjerningsmidlet et sted, hvor det ikke kan ses.

Asfalt, bonevoks, olie, skosværte, tjære - Brug rensebenzin

Dup rensebenzin på en ren, hvid klud. Start pletfjerningen udefra og arbejd ind mod midten.

Blæk, kuglepen, spritpen - Brug sprit

Dup med sprit, brug eventuelt et specialrensemiddel, der kan fås i handelen.

Kaffe, the, rødvin - Brug Ege Kaffepletfjerner

Følg brugsanvisningen.

Lim, neglelak, farvet stearin - Brug acetone

Dup acetone på en ren, hvid klud. Start pletfjerningen udefra og arbejd ind mod midten.

Rust - Brug Special rustfjerner

Fås i handelen og følg brugsanvisning.

Rødbede, røde saftpletter - Brug natriumdithionit

Dup med en opløsning af 1 tsk. natriumdithionit til 1dl. lunken vand.

Tusch - Brug special tuschfjerner

Fås i handelen og følg brugsanvisningen.

Tyggegummi - Brug tyggegummifjerner

Fryses med tyggegummifjerner, hvorefter det skrabes væk.​

Åbningstider:

Alle hverdage​

11.00 - 17.00

Lørdag

10.00 - 12.00

- Eller efter aftale​

Seneste Nyt:

​Firmainformation

Tæppehallen v/Bent Erik Hansen

CVR: 27760732

adresseinformation

Rugårdsvej 104, 5463 Harndrup

Find vej med Google Map

kontaktinformation